Sætningsskema (program)

Introduktion

Dette program tager udgangspunkt i den danske sprogteoretiker Paul Diderichsens såkaldte sætningsskema. Teorien om skemaet blev første gang fremlagt i bogen Elementær Dansk Grammatik fra 1946. En kortere vejledning i brugen af skemaet findes bl.a. i Erik Hansens Dæmonernes Port.

Hvad kan programmet

At lave sætningsanalyse i hånden kan være et omstændeligt og rodet arbejde. Dette program er et værktøj som gør arbejdet med sætningsanalyse nemt og overskueligt. Meningen er at det skal være så ubesværet som muligt at markere sætningsled, så man kan fokusere på selve sprogets syntaktiske fænomener.

Programmet giver brugeren stor frihed i valg og omfang af tekstmateriale; man er ikke begrænset til en forudgiven analysetekst. Man kan både hente tekst fra digitale kilder (kopiere og indsætte) og skrive sine egne tekster og løbende redigere dem efter behag.

Når man har indsat tekst i tekstfeltet, kan man påbegynde analysen af sætningsleddene efter hvad man kan kalde et 'kinesisk æskesystem': når man selekterer et eller flere ord med musen og løfter museknappen, bliver hele selektionen placeret i en ramme. Der er ingen begrænsning på hvor mange rammer eller æsker der kan ligge inde i hinanden. Det betyder at ledsætningerne kan videreanalyseres uden besvær, uanset 'dybden' af indlemmelsen.

Desuden er det muligt at ændre de forudindstillede skemaer, eller tilføje helt nye.

Der er nu også mulighed for at gemme sit arbejde. (Se under Gem tekst.)

Programmets bestanddele

Programmet består af følgende dele:

  • hovedværktøjslinje
  • tekstfelt med tekstafsnit og dine analyser
  • hjælp-sektion
  • skemavindue (med skemasæt, skemaer og pladser/etiketter)

Hovedværktøjslinjen i toppen af skærmen og tekstfeltet til venstre er altid synlige.

Skemavinduet åbner automatisk når man skal bestemme hvilken plads et sætningsled skal udfylde, eller når man klikker på knappen 'skemaer' i hovedværktøjslinjen.

Hjælp-sektionen åbnes og lukkes med spørgsmålstegn-knappen i hovedværktøjslinjen. Sektionens størrelse kan justeres med den grå linje der adskiller den fra tekstfeltet.

Hvordan gør man

Et typisk arbejdsforløb består af følgende aktiviteter:

  • udfylde tekstfeltet
  • markere sætningsled
  • evt. redigere teksten og markere sætningsled igen
  • udskrive analyser

Tekstmateriale

Når programmet starter, åbnes der automatisk et nyt tekstafsnit. Man kan selv tilføje tekstafsnit ved at klikke på knappen 'tilføj tekst' i hovedværktøjslinjen. I det nye tekstafsnit kan man enten selv indtaste nogle sætninger eller indsætte en mængde tekst fra fx en hjemmeside eller et tekstdokument.

Når man indsætter tekst fra en digital kilde, bør man være opmærksom på at der kan komme uønskede formateringskoder med som muligvis forstyrrer analyseprocessen. I disse tilfælde kan man prøve at indsætte tekst som almindelig tekst (ikke formateret tekst) i stedet for.

I nogle browsere er der mulighed for at indsætte tekst som almindelig tekst: enten ved at taste Ctrl + Shift + v eller ved at klikke i tekstfeltet med højre museknap. Hvis det ikke er tilfældet i din browser skal du åbne en teksteditor (fx Notepad) og indsætte teksten deri, hvorefter formateringen automatisk bliver fjernet.

Når et tekstafsnit er blevet meget stort, kan det i nogle tilfælde være bekvemt at minimere det, fx når man vil ændre teksternes rækkefølge. Man kan minimere en tekst ved at klikke på minusknappen i tekstens værktøjslinje, eller ved at dobbeltklikke på denne linje. (Tekster som er blevet minimeret bliver ikke udskrevet.)

Titlen på tekstafsnittet kan ændres ved at klikke på 'rediger titel' i hovedværktøjslinjen. (Når man minimerer en tekst uden titel, bliver der automatisk genereret en titel.)

Man kan fjerne en tekst ved at klikke på skraldespanden på tekstens værktøjslinje.

Man kan ændre rækkefølgen på de individuelle tekstafsnit i tekstfeltet ved at trække dem op og ned ved deres værktøjslinje.

Et tekstfelt kan være i to 'modi': enten kan man redigere dets tekst, eller man kan markere sætningsled. Man kan skifte den aktive teksts modus ved at klikke på knapperne i hovedværktøjslinjen ('rediger tekst' og 'marker sætningsled'). Knappen som er hvid viser den aktive teksts nuværende modus.

Marker sætningsled

Når man er færdig med at redigere tekst, klikker man på 'marker sætningsled' på hovedværktøjslinjen for at påbegynde sætningsanalysen. Nu kan man lave selektioner på samme måde som når man laver almindelig tekstselektion med musen. Der er dog nogle forskelle:

  • selektionsmekanismen selekterer automatisk hele ord. (Man behøver altså ikke at pege nøjagtig på ordets første eller sidste bogstav.)
  • mekanismen tillader ikke at man laver selektioner som ville have overlappende rammer som følge. (Den udvider automatisk selektionen med hele sætningsled når man peger på et ord som allerede indgår i et led.)
  • når man klikker på et ord (og slipper museknappen) medfører det at ordet bliver selekteret
  • en selektion skal indeholde mindst et ord
  • hvidrum på selektionens begyndelse og ende bliver fjernet
  • punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og semikolon på selektionens slutning bliver automatisk tilføjet til selektionen
  • de sidste tre handlinger kan undviges ved at taste Shift mens man er i gang med at lave en selektion
  • for at annullere en selektion taster man Esc
  • når man holder Ctrl nede mens man slipper museknappen, bliver allerede markerede sætningsled som er en del af selektionen sammenføjet med den nye selektion

Når man afslutter en selektion ved at at løfte museknappen, vises skemavinduet så man kan vælge en etiket, medmindre man allerede har valgt en (se nedenfor).

Når man klikker på en etiket på et sætningsled, kan man fjerne rammen eller erstatte etiketten med en anden. (I skemavinduet vælger man 'fjern ramme' eller man klikker på en ny etiket.)

For at fjerne en ramme kan man også klikke på rammens etiket mens man holder Ctrl nede. Når man tillige holder Shift nede, bliver alle rammer som omslutter den ramme man klikker på fjernet.


Det er muligt at bruge tastaturgenveje til at vælge en etiket. Det gør man ved at indtaste kombinationen som svarer til en etiket enten før, imens eller efter man har lavet en selektion.

Når man aktiverer en genvej inden man begynder at selektere et sætningsled, vises etiketten på skærmen. Den næste selektion man laver vil automatisk få denne etiket. (Skemavinduet vises ikke.)

Etiketten kan 'låses'. Når man peger på den forudvalgte etiket (oppe i højre hjørne), ser man en låseknap som kan slås til og fra. Når en etiket er blevet låst, bliver alle følgende selektioner markeret med denne etiket. Låsen kan slås fra ved at klikke på låsen igen, eller ved at taste Esc.

Tastaturgenvejene indstilles ved de pågældende etiketter i skemavinduet. For de forudinstillede skemaer gælder følgende genveje:

helheder hovedsætning ledsætning
h for HS

l for LS

k for k

f for F (obs!)

v for v

n for n

a for a

Shift + v for V

Shift + n for N

Shift + a for A

Alt + s for k(s)

Alt + u for k(u)

Alt + n for n

Alt + a for a

Alt + v for v

Alt + Shift + v for V

Alt + Shift + n for N

Alt + Shift + a for A

Rediger tekst

Teksten som er blevet (evt. delvis) analyseret kan stadigvæk ændres. Redigering aktiveres ved at klikke på 'rediger tekst'. Nu kan man ændre teksten ligesom ved almindelig tekstbehandling. Bemærk at når man fjerner en etiket med Backspace eller Delete, så fjerner man også rammen. Indholdet bliver dog ikke slettet. (Samme effekt opnås ved at klikke på rammens etiket mens man holder Ctrl nede.)

Når man vil have et hvidrum umiddelbart efter en ramme og man ikke kan ramme positionen, placerer man cursoren sidst i rammen og taster Ctrl + Space. På lignende måde kan man lave et hvidrum lige efter en etiket. Her skal man taste kombinationen mens cursoren står i etiketten.

Man kan lave et hvidrum foran en ramme ved at taste Space når cursoren står i etiketten.

Man kan afslutte tekstredigering med Esc eller Ctrl+Enter, eller ved at klikke på 'rediger tekst' i hovedværktøjslinjen.

Gem tekst

Man kan gemme en tekst ved at klikke disketten på tekstens værktøjslinje. Man kan nu vælge et filnavn, men læg mærke til at man i nogle tilfælde ikke kan bestemme hvor filen gemmes. Så burde den dog havne i din download-mappe.

Vær dog opmærksom på at denne funktion stadig er i beta. Det vil blandt andet sige at man skal regne med at ikke alt fungerer som forventet endnu, og at filer som man gemmer nú muligvis ikke kan åbnes i senere versioner af dette program.

Især når man har redigeret skemaet eller / og brugt sine egne etiketter skal man regne med at det ikke umiddelbart er muligt at indlæse en tekst uden problemer igen.

Rediger skemaer

Det er muligt selv at definere skemaer. Den forudindstillede version af Diderichsens skema kan nemt udvides med flere pladser eller etiketter, og man kan også definere skemaer af andre teoretikere eller eksperimentere med helt nye skemaer.

Skemaerne er samlet i såkaldte skemasæt. Det forudindstillede skemasæt består således af fire skemaer: hovedsætning, ledsætning, genstandshelhed og et 'skema' som rummer sætningstyper.

For at kunne ændre skemaer skal man åbne skemavinduet med skemaknappen på hovedværktøjslinjen, eller man skal have aktiveret redigering ved at klikke på blyantknappen på højreside af fanebladsbjælken.

Man kan skifte mellem skemasættene via fanebladene øverst i skemavinduet.

Med plusknappen kan man tilføje et nyt skemasæt. (Fx 'Hansen'.)

Titlen på et skema kan redigeres ved at klikke på den. Rækkefølgen af individuelle skemaer kan ændres ved at trække dem op og ned. Man kan fjerne et skema ved at klikke på skraldespanden i skemaets værktøjslinje.

Et skema består af en eller flere pladse eller etiketter.

Rækkefølgen af pladserne kan ændres ved at trække dem til venstre eller højre, eller til et andet skema. (På nuværende tidspunkt har rækkefølgen af pladserne i skemaerne endnu ikke konsekvenser for muligheden af valg af pladser når man analyserer en sætning; man kan altså godt analysere 'forkert'.)

En plads eller etiket kan redigeres ved at klikke på den (når redigering er slået til) eller ved at klikke på blyantknappen som vises sammen med skraldespandsknappen når man holder pilen over den.

I etiket-redigeringsvinduet kan man vælge:

  • et navn (som bliver til titlen på etiketten)
  • en beskrivelse (som vises når man holder musen over etiketten)
  • en farve (klik i farvefeltet for at se farvepaletten)
  • stiplet rand eller ej
  • en tastaturgenvej (klik i feltet og lav en tastaturkombination)
  • isoleret helhed eller ej

Ved valget at tastaturgenvejen skal der holdes regning med at nogle tastaturgenveje er forbeholdt selve browseren eller styresystemet. Vær altså forsigtig med kombinationer med Ctrl eller Alt.

Når en etiket er markeret som 'isoleret helhed' vil et led som får tilknyttet etiketten ikke længere 'kommunikere' med leddene ved siden af. Det betyder fx at størrelsen af rammen ikke automatisk bliver bestemt ud fra størrelsen af de omgivende rammer.

Status for nuværende version

Nuværende betaversion af dette program mangler stadig nogle vigtige funktioner, men det er nu muligt at gemme sit arbejde, dog kun når man udelukkende bruger standard-skemaet.

Der er brugt en del tid på at få de implementerede funktioner til at virke som de skal. Der vil dog sikkert være ting som ikke fungerer som ventet. Hvis du har lyst, må du gerne informere mig om sådanne 'bugs'. Det er dog ikke nødvendigt at rapportere problemer som opstår i Internet Explorer, Opera eller Safari, da jeg endnu ikke har haft mulighed for at teste programmet i disse browsere. Prøv venligst også først at opdatere til den nyeste version af Chrome eller Firefox inden du slutter dig til at noget ikke virker.

Planlagte funktioner

  • gemme sit arbejde (med personlige skemaer)
  • visning af skemaer (tavle, trappediagram)
  • felter (hierarkiske etiketter)
  • skemaer hvor pladsernes rækkefølge er tvingende
  • mulighed for at vælge 'blok-rammer'
  • redigering af formateret tekst
  • fortryd / annuller fortryd
  • kommentering
  • flere farver

Kontakt programudvikler

Skriv venligst til Michal van Zelm på info@saetningsskema.dk.

Du kan nu gemme din tekst på din computer. (Teksten bliver ikke gemt online.)

Filen bliver tilbudt som download, og afhængig af dine browser-indstillinger bliver den enten automatisk gemt i din download-mappe, eller din browser vil spørge hvor filen skal gemmes. (Browseren plejer at oplyse om hvor filen er blevet gemt.)

Når der allerede findes en fil med samme navn i din mappe vil den sandsynligvis ikke blive erstattet, men en ny fil vil blive oprettet som har et nummer tilføjet til navnet.

.html
Tryk Ctrl + c til at kopiere dataen.
Når man indsætter formateret tekst (kursiv, fed osv.), kan der opstå problemer med at markere sætningsled. Oftest virker det dog uden besvær. I nogle browsere kan man bruge højre museknap eller Ctrl + Alt + v til at indsætte tekst som almindelig tekst.
  • nyt skemasæt
  • nyt skema
    (rediger tekst) (marker sætningsled)
    Obs. » klik her og skriv eller indsæt din tekst; så tryk [marker sætningsled] for at begynde sætningsanalyse